Jeg er førstegangsgravid efter flere års ufrivillig barnløshed.
Måske derfor er jeg særlig disponeret for at være bekymret for alt det, der kan gå galt? Jeg ved det ikke – har jo intet at sammenligne med.
I øjeblikket er jeg overvældet af angst for, at vores lille dreng skal blive smittet med toxoplasmose-parasitten gennem mig. Jeg er i 26. uge (25 + 3) og har 3 katte. Jeg overholder alle retningslinjer og lader min mand ordne kattekassen hver dag. Den bliver ikke tømt helt hver dag, men afføring m.m. fjernes.
Nu er jeg begyndt at tænke, at det måske ikke er tilstrækkeligt, så vi har ændret proceduren – nu skal den tømmes OG skoldes hver dag! Men… nytter det noget? Jeg mener, kattene (ude/indekatte) kan vel træde i afføringen og på den måde slæbe små æg med rundt i huset? Inkl. i møbler, senge, vasketøj m.m. Af og til tager jeg dem i at være på køkkenbordet, så vi spritter godt af hver dag – nogle gange vasker vi også møblerne med Rodalon.
Er det nok? Jeg har så svært ved at fornemme, hvor grænserne bør gå for mine bekymringer… Har glædet mig til at blive gravid, men lige nu er tiden mest præget af ondt i maven og tudeture over, at jeg ikke kan kontrollere mine omgivelser og på den måde værne om vores lille barn.
Jeg er løbende blevet testet og hidtil har svaret været negativt. I dag fik jeg så taget endnu en blodprøve og jeg er helt forfærdelig ængstelig over svaret.
Hvad kan man egentlig gøre, HVIS nu uheldet skulle være ude?

Tak for denne mulighed for at skrive til en fagperson…

Vh. Anne-Marie