Babymad 0-1 år

Som børneforælder er det ikke altid let at vide hvornår man skal introducere ens barn for rigtig mad og hvordan man skal gøre det. Her er lidt tips til hvordan man kan gå til veje og hvad man bør tænke på.

0-6 måneder

Den bedste mad for dit barn i denne alder er brystmælk, i den udstrækning det er muligt. Amningen skaber en nærhed mellem mor og barn samtidigt med at barnet får alt det næring som behøves. I brystmælk findes endda antistoffer fra moderen som gør at barnet får beskyttelse mod infektioner.

Det anbefales at man senere ammer som supplement til mad, dette i op til 2 års alderen og evt. endnu længere om man vil og der er mulighed for det.

6 måneder

Ved 6 måneders alderen er det tid til at introducere barnet for nye smagsoplevelser. Fortsæt med amningen som forud, men giv barnet små portioner af mos. Det er vigtigt at barnet ved denne alder begynder at lære sig at spise rigtig mad bl.a. for at de skal få dækket det daglige jernbehov. Det kan være en god ide at begynde med kartoffelmos som blandes med brystmælk så barnet genkender en del af smagen, man kan siden mindske mængden af brystmælk man tilsætter efterhånden som barnet vænner sig til smagen. Frugt- og bærmos plejer også fungere fint, da børn præcis som voksne kan lide en sød smag. Find en række gode opskrifter på babymad her.

Til at begynde med er det smart at introducere en smag ad gangen og giv barnet denne et par dage i træk. Dette er for dels at vænne barnet til smagen, men samtidigt se om barnet reagerer med nogen form for allergi mod den afprøvede mad. Når barnet har vænnet sig til forskellige smage og konsistenser kan man begynde at blande maden.

Begynd med at give dit barn ca. ½-1 tsk. mad og øg så mængden efterhånden til ca. 1½ dl. En idé kan være at man efter en tid bytter amningen ved frokosttid ud med mad, giv gerne brystmælk som drikke til måltidet.

Det er en god idé at introducere dit barn for gluten mens du stadig ammer da dette mindsker risikoen for glutenintoleranse. Giv f.eks. barnet små portioner grød eller vælling og øg så sagte på portionerne. Det er omdiskuteret hvorvidt havregryn indeholder gluten i relevant mængde eller ej. Server gerne grøden med lidt abrikos-, solbær-, eller bananmos for at få dækket barnets jernbehov. C-vitaminerne i frugten hjælper barnet til lettere at kunne optage jern.

Lad processen tage den tid det tager og pres ikke dit barn, da det ikke fører til noget positivt. Det er bedst hvis barnet får en god oplevelse med mad allerede fra begyndelsen.

8-12 måneder

Ved 8 måneders alderen begynder barnet at få en bedre grundmotorik og det er tid til at lære sig at tygge maden. Maden skal ikke længere moses, men det er bedre at barnet får maden i lidt større bidder så det øver sig i at tygge, bidderne får dog ikke være så store at der er risiko for at de sætter sig fast i halsen.

Server f.eks. ris, pasta eller kartofler med moset fisk eller kød og revne grøntsager. Barnet begynder at blive mere aktivt og man kan nu lægge endnu et måltid med mad på per dag for at fylde energibehovet. Barnet kan også begynde at spise brød, men undgå brød med alt for meget fiber. Hvidt brød er f.eks. udmærket.

Da alle børn har forskellige madbehov må du selv notere hvor store portioner dit barn behøver for at blive mæt og hvornår det er tid til at øge portionerne.

Lad barnet spise sammen med resten af familien. Hvis barnet ikke har prøvet det før så lad det begynde at forsøge at spise selv ved hjælp af en ske og byt sutteflasken ved måltiderne med et krus med låg på. Et tip er at give barnet mad i en dyb tallerken så det er lettere for barnet at få maden op på skeen. Regn med at det sviner en del til at begynde med, men undgå at tørre barnet af for mange gange under et måltid da dette kan gøre oplevelsen at spise selv negativ. Det er godt for barnet at forsøge at slikke sig rundt om munden da det hjælper til at udvikle motorikken i tungen.

Produkter og ingredienser man bør undgå

  • Tilsæt ikke salt til barnets mad da nyrerne endnu ikke er helt færdigudviklede. Tænk på at bouillon, soja samt mange krydderiblandinger indeholder salt.
  • Mad som let sætter sig fast i halsen som f.eks. nødder.
  • Mad som indeholder meget nitrat så som f.eks. spinat, salat og rødbeder m.fl.
  • Honning, dessertoste og upasteuriseret mælk som kan indeholde skadelige bakterier og stoffer for barnet.
  • Tænk på børn ikke har noget behov for sukker. Sødemiddel bør også undgås.
  • Low fat produkter. Fedt er en vigtig energikilde hos børn.

Komælk bør undgås op til 1 års alderen. Introducer da yoghurt og lignende så barnet lærer at kunne lide smagen af mælkeprodukter.

Et tip er at lave sin egen babymad. Det bliver oftest billigere end hvis man køber færdige dåser og du ved præcis hvad dit barn får at spise. Lav meget af gangen og frys det i portioner så er det bare at tø det op ved behov. Find inspiration og opskrifter på WebOpskrifter.dk’s side om babymad.