Amning

Den første amning sker typisk indenfor de første timer efter fødslen, hvor barnet som regel er meget vågent og opslugt af den store nye verden. Efter nogle timer vil barnet som regel falde i søvn og sove nogle timer ovenpå det store arbejde og alle de nye indtryk.

Det er herefter vigtigt at ligge barnet til brystet når det vågner. Den første mælk – også kaldet Råmælken er meget vigtig da den indeholder antistoffer fra moderen, som beskytter barnet mod infektioner i den første tid, indtil det har fået dets eget immunforsvar op og køre.

Det er vigtigt at der er tid og ro til at få amningen godt i gang. Barnet har en medfødt sutterefleks og det er vigtigt at det lærer at sutte rigtigt fra starten. Barnets læber skal slutte tæt om brystvorten, så der ikke kommer luft ind.

Så snart man har vænnet sig til amningen kan man både mærke og høre, hvis barnet har forkert fat i brystet. 3.-4. dagen er ofte kritisk og anstrengende for moderen, da hendes mælkestimulerende hormon nu virker fuldt ud og mælken er faldet til. Det kan gøre ondt og mange kvinder for små sår på brystvorterne, som er utrolig ømme og meget følsomme. Det er her man virkelig må holde modet oppe og fortsætte. Der er heldigvis også nogle kvinder som ikke oplever det så slemt.

Den nyfødte har som regel et kulhydrat- og fedtlager som barnet tærer på de første dage, og der behøves derfor ikke meget tilført næring fra mælken. De første dage bruges derfor mest til at stimulere og støtte immunsystemet og til for barnet at få lært den rigtige sutteteknik. Efter 3 – 4 dage løber den rigtige mælk til i brystet og barnet begynder at tage næring til sig. Barnet sutter ved at bevæge tungen og underkæben. Disse bevægelser stimulerer nedløbsrefleksen hos kvinden og mælken begynder da at løbe. Herefter produceres der mælk i brysterne alt efter hvor meget den lille behøver og dermed hvor meget og hvor tit der ammes.

Brystmælkens næringsstoffer er afpasset efter barnets behov. Når der ammes løber formælken til først. Den er tynd og kulhydratrig og er beregnet til at slukke barnets tørst. Senere løber den federe bagmælk til, der skal stille barnets sult.

Speciel mad kan påvirke mælkeproduktionen og barnets fordøjelse. Et gammelt husråd anbefaler en hvidtøl en gang om dagen, som mælkestimulering. Andre madvarer, som f.eks. stærke krydderier, jordbær, kål, radiser, vindruer, citrusfrugter og chokolade menes at kunne give uro hos barnet, men dette er dog ikke blevet påvist. Det anbefales derfor at moderen selv prøver sig frem og ikke på forhånd udelukker disse fødevarer.